Jeg Skal Lige Forstå

Jakob Kaergaard : Seksuel Kraft | Jeg Skal Lige Forstå #030

December 07, 2021 Thomas Finn Season 1 Episode 30
Jeg Skal Lige Forstå
Jakob Kaergaard : Seksuel Kraft | Jeg Skal Lige Forstå #030
Show Notes

Denne uges Jeg skal lige forstå - Podcast er med Jakob Kaergaard og handler om at mestre den Seksuelle Energi.

Med dette emne som omdrejningspunkt forventer jeg ikke, at den bliver set og hørt af særlig mange... da stort set alle mænd jeg nogensinde har mødt, har givet udtryk for de var en solid kombination af Rocco Siefreidi og Peter North på et lagen...

Men for de ganske få der er tilbage, der er interesseret i hvordan de kan øge lysten, kraften, energien, viriliteten, holde længere og måske ende iblandt den - indtil videre - snævre kreds af multiorgasmiske mænd - og derigennem også glæde deres kæreste, hustru eller denne uges seneste Tinder date - så er denne episode til jer!

Jakob har en utraditionel historie der starter med en længere gåtur langs Middelhavet, over Yoga og Tantra skoler, Kundalini opleveleser, David Deida, en hemmelig esoterisk skole gemt i italienske grotter iblandt meget andet - indtil han på et tidspunkt mente, at nu havde han nok viden og visdom til selv at udvikle sit eget system til mænd, for at give det han havde lært videre.

Det er blevet til kurset "Vital Force Sexual Mastery – for Men" som mænd i både ind- og udland over den seneste række år har draget stor fordel af at deltage på. 

I vanlig stil tager samtalen store dyk, både i det centrale emne og ned ad sideveje af alle slags, der ligger i randområderne af mænd og seksualitet. Herunder åndelig praksis, mandegrupper, kultur, overlevering og ritualer, Gud - og orgasme. Og især hvordan man kan kontrollere det sidste - og hvad Jakob mener der er at finde, ved at lære denne ældgamle teknik. 

Rigtig god fornøjelse.